Om FUMAC
Salgsselskabet FUMAC blev etableret den 1. august 1981. Selskabet startede uden egentlige produkter og uden fast kundekreds, men idéen var klar - fælles salg og markedsføring gennem et selvstændigt selskab, der skulle afsætte de tilknyttede fabrikkers produktion med så stor en markedsspredning som mulig.
Produktudviklingen blev koncentreret om funktionelle kontormøbler, hvor god form og kvalitet er forenet med en lav pris.
FUMAC har efterlevet idégrundlaget og nået målene: En stor salgbar kollektion af kontormøbler er udviklet - en stor fast kundekreds er etableret - en stor markedsspredning opnået, vi har kunder i mange lande, og sidst men ikke mindst, vi leverer til konkurrencedygtige priser.
I dag er det nødvendigt, at virksomheder opkøber eller fusionerer for at få større og mere effektive enheder, af samme årsag er hele produktionen af FUMAC kontormøbler nu samlet på Hanbjerg Møbelfabrik A/S, hvor man i 2001, med dette mål for øje, indviede en ny og produktionsteknisk hypermoderne fabrik.
Samtidig hermed ændrede FUMAC selskabsform fra a.m.b.a. til A/S med Hanbjerg Møbelfabrik A/S som hovedaktionær
| |
 |
| |
|
| |
|
| |
 |
| |
|